Resumé                                                                                                                           til Hypotese om rygsundhed / kalk og D-vitamin optagelse i Danmark

10-års undersøgelse af mere end 3.300 skolebørn i alderen 5-19 år, peger på en forklaring på en del af det, der ellers kaldes medfødte forandringer i bevægeapparatet. Undersøgelsen tyder på, at et vist calcium indtag er en forudsætning for normal muskelfunktion, som igen er en forudsætning for normal kropsholdning og for normal vækst af knogler og led. Calcium-indtag og god kalkoptagelse fra tarmen er vigtig for at undgå vokseværk. Langvarig calcium mangel synes at give slappe muskler, og dermed slække bindevævet omkring leddene, og dermed give hypermobilitet, som igen kan fører til forkerte og låste stillinger i leddene. Kalkmangel ser her ud til at mindske trangen til at bevæge sig spontant, fordi bevægelse kan gøre ondt, når der mangler kalk. Dette vender op og ned på den anbefalede motion til alle bevægeapparatklager. I hypotesen her postuleres, at motion først virker godt, når kalkniveauet er i orden. Simpelt hypermobility kan give pukkelryg. I ryggen kan facetleddene låse, når de er hypermobile og bliver overbelastet. Et sæt låste facetled mellem 2 ryghvirvler ser ud til at øge belastningen af det næste facetledspar, så det lettere låses. Dermed kan facetleddene låse sig som en lynlås både op og ned. Forandringerne ser ud til at kunne standses og gå i sig selv igen med en let øgning af det daglige kalk indtag. Normalisering forudsætter, at forandringen observeres i god tid, før knoglerne er færdigudvikle. I svære tilfælde ser det ud til at Vitamin-D mængden også skal øges.

Helga Wolf © juni 2009